Svendborg : 01-01-1970 01:00:00
lør
Nat: -1
Dag: 1
søn
Nat: -1
Dag: 0
man
Nat: -1
Dag: 0
tir
Nat: -2
Dag: 0
Vejret nu: Mest skyet , 0  grader.
Fugtighed: 93 % , Vind: SØ og 4 m/s
     
 
Galleri
Flot ørred
Flot ørred, som fik en præmie ved fiske konkurrencen 1 maj 2008.
Se stort billed
     
 

Sponsor - put and take 05-06-2009
 
   
 

Nyhedsbrev 24-03-2010
 
Tilmeld nyhederBlue Rock nyhedsbrev indeholde oplysning om hvad der sker i Blue Rock, arrangementer, udsætninger (Specimen), fangst rapporter og meget mere.
Nyhedsbrevet vil blive udsendt ca. 4 gange om året.
Tilmeld nyhedsbrev
   
 

Is på søerne 25-01-2012
 

Blue Rock lukker i dag pga. is på store dele af søerne.

Vi åbner, når søerne igen er fiskbare.

Mvh. Blue Rock 

   
 

Godt nytår! 30-12-2011
 

Søerne står igen i 2012 foran stor udvikling og forhåbentlig færdiggøres den stor fluestrøm i det nye år? Vi regner med at yderliger 500m søbred færdiggøres (ca. 3 blokke) i den store sø. Hjemmesiden skal have et løft og bla. oversættes til både tysk og engelsk. Vi ser frem til medlemskab af Danske Ørredsøer, som vi forventer vil gavne Blue Rock. I 2011 har vi fordoblet vores forbrug af ørred i forhold til 2010 og vi håber på yderligere 50% stigning i ørredforbrug i 2012. På specimenfronten håber vi på at "Danmarks største fisk" lader sig fange, så der kan blive sat nye rekorder for stør. Vi tilstræber, at der i 2012 skal udsættes store maller, samt 2-3 nye arter af spændende fisk. En stor tak til alle bruger af Blue Rock, de mange positive tilbagemeldinger, billeder og fangstrapporter.

fyrvaerkeri[1]_30122011_114522.JPG

Team Blue Rock ønsker alle et godt Nytår og fiskeår!

   
 

Kæmpefisk til Blue Rock 29-11-2011
 

 

Blue Rock var den første danske fiskesø, som fik myndighedstilladelse til udsætning af stør. I sommeren 2007 blev de 50 første stør udsat i Blue Rock, siden da er størfiskeriet kun blevet mere og mere populært. Der er på nuværende tidspunkt udsat 244 stør fordelt på 4 arter (beluga, russisk, sibirisk og sterlet-stør) og i år kunne der for første gang afvikles DM i størfiskeri. Størene klare sig fint i de store dybe søer og har nu en ”efter omstændighederne” pæn tilvækst hvert år, så der er for første gang i år blevet landet fisk over den magiske 10kg-grænse! Sø-rekorden indehaves af Ole Asserbo med en russer på 12,2kg.

 

-Men nu rykker Blue Rock for alvor grænserne for store fisk!

 

Blue Rock har netop udsat 15 kæmpe russiske stør i den store sø med følgende vægte: 9,6kg; 17,4kg; 19,2kg; 22,2kg; 23,2kg; 23,8kg; 23,8kg; 24,6kg; 25,2kg; 25,6kg; 25,8kg; 28,6kg; 28,8kg; 31,0kg; 40,0kg.

 

Her billeder af de to største.

 056_29112011_161134.JPG

Ole med 31kg stør.

106_29112011_161208.JPG

Jesper med 40kg stør.

 

Senere vil vi lægge flere billeder ud af de store stør.

 

Se film fra udsætningen

 

Derfor findes landets største fisk nu i Blue Rock, 40 kg og 165cm, men også internationalt er vi godt med. F.eks. er den franske rekord for russisk stør på 39,5 kg, fanget af Alex van Voorst i Vaumigny (læs mere herom på www.vaumigny.com). Det er rart at vi i Danmark nu kan måle os med store specimen-nationer som Frankrig, Benelux-landene og England.

 

Fiskene er chipmærkede (ligesom kæledyr), så en scanning ved søbredden kan hurtigt afgøre hvilken fisk man har fanget. Derved vil vi kunne følge udviklingen af hver fisk de næste mange år. Det er Blue Rock konsortie, som råder over chipmærkning- og scannerudstyret. Er du interesseret i at høre mere om konsorties arbejde, kontakt da venligst Søren. Vi glæder os til dette vilde størfiskeri og til at følge udviklingen af fiskene.

 

Vi beklager naturligvis, at der er mange specimenfiskere, som nu må ud og opgradere line, hjul og stænger! Men til alt held er det jo jul inden længe, så du kan jo skrive lidt på ønskesedlen og så ellers håbe på, at Santa Klaus har forståelse for betydningen af mega-fleks!

 

Vi håber alle vil passe godt på søens nye kæmper og glæder os til at gense fiskene i det nye år.

 

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår.

 

Mvh. Team Blue Rock

   
 

Forlænget åbningstid 25-10-2011
 

Hidtil har Blue Rock kun været åben i weekenderne i vinterhalvåret, men det laver vi om på nu.

Så vi har åben hver dag fra solopgang til solnedgang hele året.

Søerne lukkes kun hvis de ikke er fiskbare på grund af is. Dette vil blive slået op her på hjemmesiden.

Knæk & bræk Team Blue Rock

   
 

Resultat af efterårs fiskekonkurrencen 15-10-2011
 

Efterårs-fiskekonkurrencen blev afholdt i særdeles smukt efterårsvejr 15. oktober.

26 deltager deltog og der var flotte fangster i begge søer og fiskene blev taget alle steder i de to søer.

sebastiansfisk_15102011_204231.JPG

Sebastians vinderfisk på 4,5 kg. Måske jakken skal vaskes?

Vinderne af sammenlagte vægte blev:

1. præmien: Sabastian med 4,50 kg

2. præmien: Rasmus med 3,68 kg

3. præmien: Lars med 3,54 kg

Præmien til største ikke regnbueørred gik til Patrick for en guldørred på 1,06 kg.

Stort tillykke med de flotte fisk og tak til Michaels Jagt & Fiskeri for de flotte sponsor-præmier.

Team Blue Rock

   
 

Ny størrekord 02-10-2011
 

Her er den så! Måske søens største. Ihvertfald den største fanget indtil nu.Stør12,2kg0251_02102011_212211.JPG

Ole Asserbo, var på dagtur med konen Dorte, til Blue Rock 1. oktober. Vejeret var det man kalder fortrineligt sensommervejr (Indian summer) og med fire stør oppe at vende var turen egentlig det hele værd. 5. fisk viste sig at blive en anstrengene kamp at få i land, for den ville bare gå dybt, som Ole siger. Da den efter lang tids tovtrækkeri giver efter og bryder overfladen i det klare vand er der ingen tvivl. -Dette er en stor fisk.

Den var faldet for Oles 2 stk 16 mm halibut pellets præsenteret på et 15 cm hairrig, forankret til et semifikseret 90 gram inline boltbly.

Da fisken kom i vejeslyngen, stoppede vægten først ved 12,2 kg. Længden blev ikke målt, men da fisken er i god kondition, kan den fremskrives til en estimeret længde på ca. 134 cm. Oles stør er nu hans stør-PR, men det er også til dato den største stør fanget i Blue Rock, så måske søens største?

Efter at have sagt på gensyn til fisken, skulle Ole eftersigende have udført en glædesdans på søbredden?!?

Ville du have gjort det samme?

Stort tillykke til Ole med denne flotte stør.

Der er blevet spurgt til hvor Ole fangede den store stør. Fisken blev fanget fra blok 3 lige ud for bænken.

Team Blue Rock

   
 

Indian summer og tigerørred! 27-09-2011
 

Denne weekend kommer til at stå i Indiens tegn!

Vi får herligt efterårs vejr i form af indian summer og torsdag udsættes tigerørred i søen!

Tigeroerred02_27092011_175454.JPG

Tigerørred er en steril krydsning mellem havørred og kildeørred. Det er en ny ørredart i Blue Rock, så vi håber at I vil tage godt imod denne sjældne og flotte p&t-fisk.

Knæk & bræk Team Blue Rock.

   
 

Udsætning af ordenlige basser! 23-09-2011
 

Så er vandtemperaturen nede til at vi igen begynder udsætningen af store regnbuer. Der er netop udsat fisk op til 8 kg. Med fiskesendingen kom også en god blanding af kildeørreder og brødinger, så du også har mulighed for at fange disse utroligt flotte rødebugede fisk. LarsLøve_28092008_094124.JPGv

Knæk & bræk Team Blue Rock.

 

   
 

Endnu en flot karpe 12-09-2011
 

I weekenden blev endnu en flot spejlkarpe på 6,5 kg fanget fra blok 12.

P1010468_12092011_075116.JPG

Mikkel Søndergård fangede denne flotte spejlkarpe, som med sine få skæl er let genkendelig. I Blue Rock fik vi taget billeder af begge sidder af ca. 60 af de knapt 100 karper som blev udsat. Vi har kunne genfinde mange af de karper, som er blevet fanget og det er utroligt som de er vokset. Mikkels karpe har vi ikke kune finde, så det har været en af de mindre fisk under 1,5 kg, som der ikke blev taget billeder af. 

Blue Rock konsortie har besluttet at lave et arkiv over fiskene, så vi kan følge deres udvikling. Ligeledes har vi besluttet at den, som først fanger fisken får lov til at navngive den. Så hvad skal den hedde? -Det får Mikkel lov til at bestemme. Til andre som har fanget karper i Blue Rock har I naturligvis også mulighed for at benytte muligheden for at navngive en karpe.

Stort tillykke med den flotte fisk.

Mikkel har oplyst, at karpen skal hedde Berta, så det hedder hun nu! -Også selv om hun måtte være af hankøn.

Team Blue Rock

 

   
 

Danmarksmester i størfiskeri blev Casper Pahuus 21-08-2011
 

Denne weekend fiskede 8 teams i Blue Rock om titlen som dansk mester i størfiskeri. Efter 24 timer fiskeri i fint vejr var 15 stør af to forskellige arter blevet indvejet. 4 deltagere fangede deres første stør og der var en fantastisk stemning ved søen.

beskåretstør_21082011_193442.JPG

Caspers vinder-stør på 6,71kg og 119cm.

Vinderen af DM i størfiskeri 2011 blev Casper Pahuus fra ”Team Træls” med en russisk stør på 6,71 kg og 119 cm, som derved sikrede ham det flotte gavekort på 15.000 kr sponsoreret af Atlantik Travel. Anden og tredjepladsen gik til ”Team NO” med Russiske stør på 2,66kg/90cm og 2,15kg/78cm sponsoreret af Go Fishing og Michaels jagt og fiskeri. Præmien for største bonus-fisk (karpe eller malle) gik til Stine Lundemann fra ”Team træls” for en godt polstret spejlkarpe på 6,95 kg.

dmstørpræmier024vinnerbeskåret_21082011_193753.JPG

De fire vindere.

dmstør011karpebeskåret_21082011_193612.JPG

Stines vinder bonusfisk, en fin spejlkarpe på 6,95kg.

Stort tillykke til de fire vindere og stor tak til konkurrencens sponsorer:   

Sponsorer_DM_stør.jpg

   
 

Endnu en grov aborre 29-05-2011
 

IMG_5371_29052011_170559.JPG

28. maj blev denne flotte aborre fanget i den lille sø. Den blev vejet til 1,370 kg og skulle efter sigende være blevet taget på en mindre spinner. Vi fik ikke navnet oplyst på fiskeren, men ønsker hende tillykke med den flotte fisk. Aborre over 1 kg er en sjældenhed. Der er to gange tidligere blevet fanget grove aborre på mellem 2,5 - 3,0 kg i Blue Rock.

   
 

Første danske beluga på stang! 08-05-2011
 

7. december 2010 skabte erhvervsfisker Klaus Nielsen, stor opmærksomhed da han i Langelandsbæltet fangede en ca. 20 kg tung belugastør i et rødspættegarn. Der var tale om en hel ny art i danske farvande, som aldrig var fanget før. Det menes at den sjældne stør stammer fra forsøgsudsætninger af østeuropæiske opdrættere.

 

7. maj 2011 skrev 8-årige Stine Urebjerg Pedersen, sig ind i dansk lystfisker historie ved, at fange den første beluga med fiskestang på dansk jord. Stine var på fisketur med jagtforeningen (Egebjerg Syd) og efter flere ørreder var landet, blev der gjort store øjne da beluga-støren dukkede op forenden af linen. Den var faldet for en klump power bait, fisket på bunden. Støren blev hurtigt genudsat, så mål og vægt kendes ikke, men blot 3 uger forinden udsatte Blue Rock 30 belugaer i størrelsen ca. 60cm og 1kg. Der er til dato landet mere end 200 stør af andre arter i Blue Rock. (se evt. billeder i galleriet).

 

IMG_3943(2)_08052011_211355.JPG

 

Den sjældne beluga, som er verdens største størart og ferskvandsfisk (op til 8m og 2 tons), anses for at være en af de mest eftertragtede sportsfisk. Beluga er totalt fredet, da den er blevet overfisket igennem mange år pga. dens eftertragtede caviar, som ligger med en dagspris på ca. 85.000 kr./kg. Den er hjemmehørende i det Kaspiske hav og end ikke her er det mulig at fange den, da arten er rødlistet. Selvom landene omkring det Kaspiske hav har lavet et stort genudsætningsprogram, som allerede har kørt omkring 20 år, så er det ikke lykkedes arten at komme op i antal igen. Hvilket til dels også skyldes at belugaen først kønsmodnes som 22-24 årig, så effekten af udsætningerne kan endnu ikke ses. Derfor vil denne sjældne størart formodentlig kun være at fange i fiskesøer fremover.

 

Endnu engang et stort tillykke til Stine for den fornemme fangst.

 

Team Blue Rock.

   
 

Nyt fiskekort 31-03-2010
 

Vi havde rigtigt mange henvendelser sidste år fra kunder, som ønskede at fiske i 3 eller 4 timer, hvilket ikke var muligt da vi kun solgte 2-timerskort, halvdagskort og heldagskort.

For at opfylde

For at opfylde vores kundeønsker, tager vi derfor dette ønske til efterretning og ændre fiskekortet for 2010. Således at man fra 1. april 2010 kan købe 2-timerskort for 80,- og herefter 30,- per time. Heldagskortet koster fortsat 250,-. Der inføres rabat på stang nr. 2 og for børn under 12 år ledsaget af en voksen.

Fangstbegrænsningerne er derfor også blevet justeret. De ny fangstbegrænsninger er som følger: 2-timerskort = 2 ørreder og herefter 1 ørred per time. Dog maks 6 fisk per person per dag. Efter man har taget/dræbt 6 ørreder, må man godt fortsætte fiskeriet den resterende tid, men der skal herefter næsomt genudsættes. Man kan ikke dele ud af sin fangst, dersom de 6 ørreder er personlige!

Blue Rock har fangstbegrænsninger for at sikre, at der altid er rigeligt af fisk i søerne, så alle har fair mulighed for fangst.

Det nye fiskekort er et såkalt selvkopierende fiskekort. Det vil sige, at der sidder en gul kopi på bagsiden, som man skal beholde og kunne fremvise ved kontrol.

Vi håber, at alle vil tage godt imod det nye fiskekort og vi er naturligvis altid åbne for nye ønsker og tiltag som kan forbedre Blue Rock.

God Påske og lækkert fiskeri!

Team Blue Rock

 

   
 

Sponser - put and take 05-06-2009
 
   
©Peter Wiggers Kontakt: Blue Rock, Ravnegårdsvej 16, 5762 V. Skerninge, Tlf: 29918191, E-mail: kontakt@bluerock.dk